Coop-topchef afviser historisk krise
Fortrolige tal tegner dystert billede af Coop, men koncernchef mener ikke, de er repræsentative.
Men det afviser Peter Høgsted, administrerende direktør for Coop:
- Det er jo jer, der har fundet på, at vi er i krise, fordi I læser tallene på en lidt anden måde, end vi læser dem. Det er ikke et eksternt regnskab, men interne regnskabstal, I har fået fat på, og dem har vi valgt ikke at kommentere. Men jeg kan forsikre, at vi ikke er i historisk krise, og at vi lever i bedste velgående, siger Peter Høgsted til Jyllands-Posten.
Koncernchef i Coop, Jens Visholm, er enig med Peter Høgsted og tilføjer, at tallene fra "dette mærkværdige læk" ikke er repræsentative for resultaterne i den samlede koncern og dermed ikke giver et retvisende billede af Coops forretning.
Han fortæller desuden, at Coop arbejder på en ny strategi, der vil blive præsenteret efter sin godkendelse i november.